Vejkantplakaten ”Pas på mig”
Læs om plakaten, priser, levering, opsætning mv.

Sæt plakaterne op i nærheden af skolepatruljernes placering
Plakaterne er tiltænkt en placering i nærheden af det/de kryds, hvor skolepatruljerne arbejder. Dvs. på skolevejen eller på strækninger frem mod skolevejen. På den måde bliver de øvrige trafikanter forberedt på, at de snart møder en skolepatrulje (og skoleelever i øvrigt).
Tidspunkt for levering, opsætning og nedtagning
Plakaterne bliver leveret i perioden 9. maj-18. juni (uge 19-24). Har I bestilt også bestilt ”Børn på vej-plakater” til skolestartskampagnen, bliver de sandsynligvis leveret samtidigt.
Det er muligt at sætte ”Pas på mig”-plakaterne op samtidig med skolestartskampagnens ”Børn på vej”-plakater eller at vente med opsætningen af ”Pas på mig”-plakaterne til uge 35 lige før kampagnestart.
Plakaterne bør tages ned i uge 39, når kampagnen er slut.
Evalueringsresultater
Efter kampagnens lancering i september 2021 foretog analysebureauet Wilke en evaluering af kampagnen blandt godt 1.000 danskere i alderen 18-75 år. Kampagnen er blevet rigtig godt modtaget, og det gælder også vejkantplakaten. Her følger udvalgte resultater:
- 90 % synes, plakaten er meget god/god
- 81 % motiveres til at passe på skolepatruljen
- 80 % siger, at plakaten har fået dem til at være opmærksomme på, om der er børn på vejen
- 83 % af de respondenter, der har kørt forbi plakaten i bil og har kørt for stærkt, har sænket farten
Se øvrige resultater fra Wilkes undersøgelse nederst på siden her.