Danskere på vej

Jeg kommer fra Silkeborg og skal over for at lave et interview med Abus i København. Abus er sponsor for det cykelhold, jeg kører for. Jeg kørte i morgentrafikken over Fyn og igennem København. Jeg hørte en podcast og tænkte lidt over krigen i Ukraine.

Jeg sætter utrolig stor pris på at bo i Jylland, for der er virkelig mange fede veje, og jeg holder meget af at køre omkring søer og bakker og i skove. For at jeg har en glad hverdag betyder det meget, at jeg kører på små veje i fred og ikke skal tænke så meget over trafik.

Jeg er vokset op i en cykelklub, hvor cykelhjelmen var påkrævet. Det har også gjort, at jeg føler mig nøgen, hvis jeg ikke har en cykelhjelm på, når jeg er ude at cykle. For mig er det lige så vigtigt som at have cykelsko på. Det er også en regel fra UCI’s side, når man kører cykelløb, at man har hjelm på. Og så ser jeg bare flere og flere hovedskader blandt mine kolleger. Og historier om at folk ligger inde i et rum i flere måneder og ikke kan være i kontakt med nogle, fordi de har hovedpine og hjernerystelser. Så det er bare noget af det allervigtigste i forhold til sikkerhed. Når jeg cykler, cykler jeg også i hastigheder, som når over 50-60 km/t, og der skal man ikke være særlig smart for at regne ud, at hvis man styrter dér, så kan det gå gruelig galt. Det kan også gå galt, selvom man kører 10 km/t. Man vælger ikke altid selv, hvornår man styrter. Nogle gange er uheld bare ude. Det er et vilkår i livet.

Når jeg ikke er på arbejde, er transport typisk i bil. Og meget på motorveje. Det er noget andet end at cykle. Man møder mange flere biler med en meget højere hastighed, så det er jo væsentligt farligere at køre bil, synes jeg. Jeg føler mig virkelig tryg, når jeg cykler. Jeg er professionel og har cyklet siden jeg var ni år gammel. Så det er jeg god til. Men samtidig kan det være ekstremt angstprovokerede at køre bil på motorvejen, fordi der er så mange og man skal holde godt øje. For lige så snart man mister opmærksomheden, kan det bare gå galt.

God og dårlige vane i trafikken?
Efter jeg er blevet professionel, er jeg blevet mere opmærksom på, at jeg som professionel atlet bliver kigget på. Derfor har jeg også taget stilling til, at de sponsorer, jeg har på mit tøj; dem repræsenterer jeg ordenligt. Og derfor gør jeg alt for at opføre mig ordenligt i trafikken og benytte cykelstier, når jeg kan og søge hen mod veje, som ikke er så befolkede. Jeg tror det vigtigste er, at hvis folk dytter eller bliver irriterede på én, at man hilser. Det kan måske virke som en provokerende hilsen, men man bliver nødt til at møde dårligt humør med godt humør. Og ord med ord, så man ikke hopper op ad konflikttrappen.

Min dårlige vane er nok, at jeg ret ofte kører med høretelefoner. Og det kan godt være farligt, hvis man ikke hører biler eller er ukoncentreret.

Ting der irriterer dig i trafikken, som du også selv gør?  
Noget af det værste er, når folk ikke signalerer, om de skal til højre eller venstre, og der må jeg også ærligt indrømme, at når jeg kommer i farten, er jeg også tilbøjelig til at glemme det selv. Specielt inde i byer er det virkelig vigtigt, at man bruger hånden til at signalere, hvad det er, man skal på cykel, fordi vi ikke har blinklyset. 

Noget, du godt kunne tænke dig var anderledes i trafikken?
Jeg kunne godt tænke mig, at man tog sig mere af at vedligeholde cykelstierne. Jeg møder ofte cykelstier, som står til forfald. Specielt om vinteren kan det godt være svært at have en sikker tur, fordi cykelstierne ret ofte bliver negligeret i forhold til at blive saltet og ryddet for sne. Det bør man sætte mere ind overfor. Jeg kommer rundt omkring på mange cykelstier, og der er byer, hvor tendensen er, at der ikke bliver ryddet på cykelstierne og så bliver man lidt tvunget ud på vejen, hvor man så møder frustrerede trafikanter - med god grund, fordi de ved jo ikke bedre, end at de ser en cykelrytter ude på vejen, som bør være inde på cykelstien. 

Hvad gør du selv for at have en god oplevelse?
Det vigtigste for at have en god oplevelse er, at jeg ikke er stresset. Hvis jeg skal et sted hen i bil, så kører jeg i god tid, så jeg sikrer mig, at jeg ikke sidder og bliver irriteret i trafikken, for så tager man nogle gange nogle dårlige beslutninger. Jeg tror det er meget menneskeligt, at lige så snart man sætter sig bag rattet, så er tendensen, at alle andre er nogle idioter og man selv er en helt til at køre. Når jeg træner, så prøver jeg også at træne med så få som muligt, fordi store grupper bare kan være generende for trafikanter. Så jeg træner ofte med en eller to andre, hvis jeg skal ud og træne. Selvom man godt må være flere, behøver man ikke altid holde på sin ret. Split grupperne op, så det er små grupper, der kører i stedet for de der kæmpe 10-20 mands grupper, som man nogle gange ser. For så er det, man laver en situation, der nogle gange er frustrerende for andre mennesker.

Jeg synes generelt trafikkulturen i Danmark er god i forhold til mange andre steder i Europa. Nu kommer jeg ikke i de store byer, men de gange jeg har været i København, har jeg været meget imponeret over, hvor mange der cykler og hvor smooth, det egentlig er, når det er myldretid og folk kommer fra skole og arbejde og skal hjem. Så jeg synes egentlig godt vi kan være tilfredse med, hvordan vi opfører os i trafikken i Danmark.